Fejlernæring – Den stille katastrofe i Nepal

Fejlernæring larmer ikke som et jordskælv eller en Ebola epidemi. Det er den stille hverdags katastrofe, som er en direkte underliggende årsag til mange børnedødsfald i Nepal og endnu flere forkrøblende sygdomme.

Fejlernæring venter ikke på nogen. Den kræver sine ofre hver dag. Fejlernæring i Nepal er det triste resultat af et væld af sammenfaldende problemstillinger: store sociale omvæltninger, et forældet landbrug, et haltende sundhedsvæsen, fattigdom, nedbrudte fælles institutioner, traditioner og meget mere. Nepal arbejder nationalt med at bekæmpe fejlernæring på tværs af sektorer, men der er meget lang vej igen og store huller i forebyggelses- og behandlingsarbejdet. Det gigantiske jordskælv i 2015 har sat det arbejde år tilbage. Nepal er i forvejen et af verdens fattigste lande med meget kedelige statistikker, når det gælder levealder, fejlernæring og generelle levevilkår.

Vi kan via vores klinik årligt hjælpe i hundredvis af børn med at få en god start i livet, så de ikke rammes af fejlernæringens mange følger og senere bivirkninger.

De livstruende konsekvenser af fejlernæring

Over 41 % af børn i Nepal under fem år er fejlernærede. Mange er kronisk fejlernærede, hvilket har fatale konsekvenser.

Verdenssundhedsorganisationen WHO har opdelt fejlernæring i to store kategorier: “wasting” og “stunting” – begge er udbredte i Nepal.

“Wasting” eller akut fejlernæring kan opstå og udvikle sig på forholdsvis kort tid. Denne tilstand kan man gøre noget ved og giver ved hurtig indgriben ikke livslange skader.

“Stunting” derimod, resultatet af kronisk fejlernæring, udvikler sig gradvist hen over barnets første 1000 dage. Ud over en unormalt lav højde, betyder tilstanden et tab af både fysiske og kognitive evner, som desværre er uoprettelige. De ramte børn får indlæringsvanskelighederfor resten af livet.

Udadtil kan børnene for det utrænede øje se ret almindelige ud. Men bag et normalt udseende kan der gemme sig et meget nedsat immunforsvar pga. fejlernæring. Et nedsat immunforsvar gør børnene sårbare overfor alle mulige sygdomme. Når en baby med nedsat immunforsvar får diarré pga. dårlig hygiejne og mangelfuld adgang til rent vand, bliver barnet svækket. Infektioner som mellemørebetændelse er helt almindeligt blandt børnene og bliver ofte fejlbehandlet, overbehandlet eller slet ikke behandlet. Det kan føre til kronisk høretab.

Det er derfor helt afgørende at skabe bevidsthed om fejlernæring, så man kan skride hurtigt og forebyggende ind. Skal fejlernæring standses, kræver det, at mor og barn får ordentlig ernæring fra starten af graviditeten til barnet er omkring tre år – de første 1000 dage. Mødrene er de vigtigste at få god kontakt til fra starten af graviditeten.

Vores centrale programmer i indsatsen mod fejlernæring

At komme fejlernæring til livs er komplekst. Både når det gælder årsag og konsekvens. Fordi fejlernæring påvirker så mange aspekter af et barns liv, arbejder vi konkret i klinikken med alle tilknyttede problemstillinger. Det er alt fra oplysning om ernæring (hvad er fx et nærende måltid for et lille barn) til hygiejne, høreprøver og korrekt behandling af infektioner, hensigtsmæssig amning over længere tid, handicap og meget mere. Vores tre centrale programmer i indsatsen mod fejlernæring er:

Hjemmebesøg – knæk fejlernæringskurven
Mødregrupper – oplysning og hjælp til selvhjælp
Outreach Camps – opsøgende arbejde i felten

Hjemmebesøg – knæk fejlernæringskurven

I 2016 etablerede Chimalaya Charity en ordning med hjemmebesøg hos nogle af de mest sårbare kvinder. En ordning, der er nødvendig for at knække den kedelige fejlernæringskurve, da mange kvinder følger en skik med ikke at gå ud med deres barn de første måneder af barnets liv. Et stort antal kvinder, som fx sæsonarbejderne på tæppe- og murstensfabrikkerne, har heller ikke ressourcer til eller mulighed for at opsøge et lokalt sundhedscenter.

Med hjemmebesøg bliver der mulighed for at følge børnene i de første 1000 dage af deres liv. De afgørende år for at sikre et sundt og raskt barn uden fejlernæring.

I Danmark følges det enkelte barn i sine første mange leveår af hhv. sundhedsplejersken og praktiserende læger, hvor Barnets Bog bl.a. indeholder alle essentielle sundhedsoplysninger. I Nepal findes der ingen oversigt over det enkelte barns sundhed.

Lægerne på vores klinik vil nu arbejde med at systematisere indsamlingen af oplysninger på det enkelte barn. Foreløbig er tanken, at oplysninger om vægt osv. skal knyttes til vaccinationskortet, da vaccinationer i området fungere godt.

Med ordentlig data vil det være muligt at samle informationer om, hvordan vi knækker kurven mest hensigtsmæssigt.

Det er ofte et lotteri for den enkelte nepaleser, hvad der måtte være af sundhedshjælp til dem og deres børn. Nogle steder er der hjælp at få til en hel masse, mens der andre steder er få muligheder. Regeringen har anbefalinger på fx post natal visits, men de finder tit ikke sted. På de lokale sundhedscentre, hvor kvinderne typisk føder, er der heller ikke nogen form for rådgivning, når barnet først er født.

Se sundhedsplejerske Grith Szuster fortælle om Chimalaya Charitys hjemmebesøg:

Nepals første mødregrupper – rådgivning og hjælp til selvhjælp

I 2014 etablerede Chimalaya Charity Nepals første mødregrupper. Baggrunden var de mange alvorlige helbredsproblemer hos små børn, som vi desværre så igen og igen på vores outreach camps. Gruppernes form og aktiviteter er tilpasset nepalesiske behov – fx mødes kvinderne ikke som i Danmark hjemme hos mødrene, men ugentligt på klinikken. Her er der lys, varme og rindende vand. I modsætning til de fleste hjem.

Det vigtigste formål med grupperne er at give mødrene de rette redskaber til at bekæmpe fejlernæringen. Lægerne får samtidig mulighed for at måle og veje børnene og indhente vigtige data om deres løbende udvikling. Udsatte børn med tegn på akut fejlernæring får straks kosttilskud. Det nepalesiske personale underviser løbende i vigtige færdigheder som amning, korrekt behandling af mellemørebetændelser, basal hygiejne og meget mere. På væggen i fælleslokalet har en lokal maler visualiseret mange af disse ting, da mange af kvinderne er analfabeter.

Mødrene deler åbent erfaringer og problemer med hinanden. Herefter kan de dele deres viden videre til andre kvinder på fabrikken eller i landsbyen. Denne færdigheds- og vidensdeling kvinde til kvinde er helt afgørende for at udbrede kendskab til fejlernæring, da mange sjældent har adgang til en klinik.

Mødregrupperne er blevet en klar succes med stor tilstrømning, og vi arbejder på at udvikle og udbrede konceptet.

Outreach Camps – opsøgende arbejde i felten

På grund af Nepals isolerede landsbyer, og et mangelfuld transport- og sundhedsvæsen, arbejder rigtig mange sundhedsfolk i Nepal med de såkaldte outreach camps. Det indebærer typisk, at klinikkens personale kører ud og stiller op en hel dag i en landsby, en fabrik eller på en skole i området. Med denne synlighed kommer vi også i kontakt med mennesker, som måske ellers ikke har hørt om os. Ofte kombinerer vi helbredsundersøgelser for den enkelte med fælles undervisning i fx hygiejne og tandbørstning.

Tusindvis af kvinder knokler på de lokale tæppe- og murstensfabrikker. Arbejderne er de fattigste migranter fra andre dele af Nepal. Deres boliger er små skure ved fabrikkerne med mangel på rindende vand og toiletter. Dvs. at det med nyfødte kan være vanskeligt at opretholde god hygiejne. Manglen på sanitet øger risikoen for alvorlig diarré hos spædbørn. Fabriksarbejderne går også på arbejde kort tid efter fødslen, så fx amning kan være et problem.

Klinikkens sundhedsarbejdere er hele tiden på opsøgende arbejde for at opbygge tillid og udbrede kendskabet til både klinik og mødregrupper. Uden pasningsmuligheder med familien i en helt anden landsdel, og med få transportmidler, har kvinderne også svært ved at få mulighed for at komme til læge.

Hvorfor er det så vigtigt at undervise i helt basale ting som fx kost og hygiejne?

Klinikkens ene læge Ram Krishna Chandyo forsker ud over sit klinikarbejde også i fejlernæring. Som han ser det, er mange helt grundlæggende sundhedsinformationer gået tabt i Nepal de sidste 20 år. I den periode har landet oplevet massive forandringer. En voldsom borgerkrig satte i 10 år fra 1996 til 2006 både institutioner og hverdagsliv id af spil. Politisk befinder landet sig stadig i en meget skrøbelig overgangsfase med politiske spændinger.

Bevægelsen fra land til by har også gjort, at unge mødre i byerne ikke har haft ældre kvinders brugbare viden lige ved hånden. Pga. manglende skolegang og et tyndslidt offentligt sundhedssystem er ny viden om ernæring under graviditet og til spædbørn ikke kommet bredt ud. Udviklingen giver samtidig mulighed for at udskifte traditionel, nærende grød med sød te og kiks fyldt med sukker uden næringsindhold.

Nogle gamle og uhensigtsmæssige skikke hænger ved og hjælper ikke børnene ifølge Dr. Ram – som fx at oliere ørerne hos de nyfødte. Børnene holdes inde de første måneder af deres liv, hvilket betyder, at deres sarte luftveje bliver udsat for stærk røg fra madbålet. Barnet får ikke frisk luft, da mange lokalt tror, at viden udendørs giver forkølelse og andre infektioner.

Samtidig er der en tendens til at bruge meget stærk medicin til at behandle små ting – flere undersøgelser viser, at mange i Asien er blevet immune overfor visse typer penicillin.

Endelig lever mange små samfund i Nepal ret isolerede på landet og i bjergene. Her er kun nødtørftig adgang til lægehjælp og ny viden.