Vegansk kogebog støtter Chimalaya Charity

Daverne

I VEGANSK GASTRO YOGA forenes yogafilosofi og gourmetoplevelser. Samtidig rækker forfatter, Catherine Daverne, ud til mødre og børn i Nepal, hvor fejlernæring er et stort problem.

Små fristelser, forretter, hovedretter, desserter og brød. Skabt udelukkende af råvarer fra den grønne verden og meget af det uden mel og gluten. Alligevel helt uden følelsen af at der mangler noget. I VEGANSK GASTRO YOGA gøres vegansk kost tilgængeligt for alle, og samtidig støtter bogsalget den danske nonprofitorganisation Chimalaya Charity, som bekæmper fejlernæring hos gravide og børn i Nepal.

”Chimalaya Charity underviser nepalesiske mødre og gravide i madlavning med masser grøntsager. Det er afgørende for at bekæmpe fejlernæring, at kvinderne og de kommende generationer får en større kostforståelse. Det er helt i tråd med min mission om at styrke både vores sundhed og klima gennem en mere grøn kost,” siger Catherine Daverne.

I VEGANSK GASTRO YOGA finder du desuden nogle af yogavidenskabens værktøjer til at skabe velvære for både krop, sind og sjæl. For skal vi blive mere bevidste forbrugere og skabe bæredygtige kostvaner, skal vi være i balance – og parate til at ændre vores vaner. 

”Stress og travlhed påvirker vores kostvalg og sundhed. Derfor kommer vi ikke uden om lidt selvransagelse og adfærdsændring, når vi sammen skal forme fremtidens grønne og bæredygtige madvaner, undgå madspild og regulere vores overforbrug af klimabelastendefødevarer,” udtaler Catherine Daverne. 

Iflg. FN’s verdensmål skal vi reducere fødevaresektorens udledning af CO2 for at nå Parisaftalens målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning. 

VEGANSK GASTRO YOGA udgives af Muusmann Forlag. Bogen kan købes i boghandlen eller bestilles på: https://catherinedaverne.dk/forside/kaerlig-koekkenkarma/

Om forfatteren: 

Catherine Daverne er udlært kok fra Kong Hans Kælder i 1989 og har næsten 30 års erfaring med vegetarkost og spirituel praksis. 

Catherine arbejder som forskningsunderviser i meditation og mindfulness på Rigshospitalet, hun er psykomotorisk terapeut, spirituel mentor, passioneret pilgrim og miditationsguide i Indien. Hun har som frivillig introduceret hjemløse  til vegetarisk mad hos Hus Forbi.

Hun står kogebogen Kærlig Køkkenkarma – Vegetarmad og mindfulness i hverdagen (Muusmann forlag 2017)