Ti år med Chimalaya Charity

Nepal_vision_2019

I år er det 10 år siden, Chimalaya Charitys grundlægger Pia Torp var i Nepal første gang. I den forbindelse bringer Nepal Vision en artikel om Chimalaya Charity. Nepal Vision er Dansk-Nepalesisk Selskabs medlemsblad, og på deres hjemmeside, www.nepal.dk, kan du finde en masse information om Nepal. Artiklen om Chimalaya Charity bringes i Nepal Visions december-udgave. Du kan også læse den her.

I et lille værelse med slidte, grønne vægge sidder en ung mor i skrædderstilling med sin nyfødte datter i armene. Pladsen er trang. Hun bor på 15 kvadratmeter med sin mand og svigermor i landsbyen Bode øst for Kathmandu i Nepal. Familiens gamle gaskomfur er placeret klods op ad hendes seng, og en gryde med ris står fremme. En sundhedsplejerske fra Chimalaya Charity har lige målt og vejet den lille pige, der nu er indhyllet i et farverigt tæppe. Moderen forsøger at lægge den sultne datter til sit bryst. Det er svært, og den lille begynder at græde. Sundhedsplejersken siger, at hun klarer det godt, men hun skal sørge for, at den lille får fat højere oppe på brystet. Datteren får stillet sin sult. 
For ti år siden havde der ikke været nogen hjælp at hente for den unge, nybagte mor. Dengang satte stifteren af Chimalaya Charity sine ben i Nepal for første gang. Pia Top anede ikke, hvor stor betydning rejsen i 2009 senere ville få – for mødre og spædbørn i Bode og for Pia Torp personligt.

En ildsjæl fra Danmark
Pia Torp er uddannet jurist og er i dag selvstændig psykoterapeut. Spørger man hende, hvorfor hun startede Chimalaya, er det korte svar: ”Jeg kunne ikke lade være”. Billederne af fattigdom og elendighed sad fast på nethinden, længe efter hun var kommet hjem fra den første rejse. Hun måtte gøre noget for at skabe bedre vilkår for de mest sårbare; mødrene og deres nyfødte.
Hvert år dør 30.000 nyfødte i Nepal som følge af fejlernæring. 41 % af børnene er fejl- eller underernærede. Chimalayas mission er at mindske antallet af børn, der dør, og forhindre de fysiske og psykiske skader, fejlernæring giver børnene. Måden at gøre det på er hentet i Danmark. 
”For 100 siden havde Danmark nogenlunde de samme udfordringer. I 1937 indførte man besøg i eget hjem af en sundhedsplejerske. Indsatsen var med til at ændre kurven for børnedødelighed markant,” fortæller Pia Torp.  Chimalaya Charity tilbyder de nybagte mødre i Bode-området tre hjemmebesøg inden for de første to måneder af barnets liv. Her får moderen udleveret en Bag4Life, en pusletaske, der indeholder alle de fornødenheder, en nybagt mor i Nepal har brug for. Sæbe, desinfektionsmiddel, termometer, skifteunderlag. Foruden selve tasken får moderen støtte og hjælp med amningen og information om sundhed og hygiejne. 
Udover hjemmebesøgene tilbyder Chimalaya, at mødrene kan deltage i mødregrupper på klinikken i Bode. Både under graviditeten og efter fødslen. Her får mødrene undervisning i ernæring og hygieje og samtidig får de socialt samvær med andre mødre. Også mødregrupperne udspringer af en dansk tradition.
”Mødregrupperne var et godt middel til at nå kvinderne, og samtidig var det en billig måde at starte op på. Men det var fra første færd vigtigt for mig, at vi danskere ikke skulle stå og fortælle kvinderne, hvad de skulle gøre for så en dag at forsvinde igen. Jeg ville være sikker på, at der var lokal forankring hele vejen rundt”, fortæller Pia Torp.
I samarbejde med den nepalesiske læge Dr. Ram Krishna Chandyo brugte Pia Torp i de første år mange kræfter på at involvere lokale politikere og skoler. Det var vigtigt for hende at sikre opbakning fra lokalsamfundet. I dag har Chimalaya Charity NGO-status i Nepal og to børnelæger, to fuldtidssygeplejersker, tre sundhedsmedarbejdere og en husholderske ansat. I Danmark arbejder omkring 20 frivillige for Chimalaya Charity.

Kostråd og overtro
En af de danskere, som bidrager til Chimalaya Charity som frivillig, er tandlægen Hanne Ladekarl, som også er uddannet sygeplejerske. Hun har det overordnede ansvar for Chimalayas team af frivillige fagpersoner inden for sundhedsområdet, og ifølge hende er oplysning om kost og ernæring afgørende, hvis fejlernæringen skal til livs: ”Der er mange nepalesere, som mener, at kvinder ikke bør spise grønne grøntsager, så længe de ammer. Det taler vi en del om under hjemmebesøgene. Vi understreger, at det er vigtigt at indtage meget væske og spise en varieret kost”. Et andet konkret eksempel, som Hanne Ladekarl fremhæver, er at newarerne, som er det oprindelige folkefærd i Kathmandu-dalen, er bange for at de nyfødte får rynker, hvis de ligger på maven. ”Det kan være en udfordring at vejlede imod ’overtro’, som jo på mange måder er enorm smuk, men også ureflekteret. Vi prøver at vejlede med en positiv tilgang og lave lidt sjov med, at børn fysiologisk set ikke kan få rynker af at ligge på maven”.
Svigermor kan også spille en stor rolle, når Chimalaya besøger en nyfødt i hjemmet. De fleste nepalesiske par flytter ind hos mandens familie, når kvinden har født. Det ses ofte at svigermor udstikker regler, der udspringer af kulturelle og religiøse traditioner. ”Vi forsøger altid at vejlede og informere på en respektfuld måde. Det handler om, hvad der gavner barnet bedst. Vi inviterer altid svigermor til at deltage i hjemmebesøgene, og vi forsøger at skabe en tryg og respektfuld dialog,” fortæller Hanne Ladekarl. ”Vi kan ikke ændre noget overnight, men vi kan så nogle frø i forhold til ny viden og udfordre traditionerne”.

De næste ti år
Hos nepaleserne er den danske model med hjemmebesøg og mødregrupper blevet modtaget over al forventning. Til den første mødregruppe stod kvinder og børn i kø, og i dag kontakter kvinderne selv Chimalaya, når de er gravide eller har født. Pia Torp oplever, at mødrenes selvtillid vokser. ”Nogle mænd fortæller, at deres koner har fået det markant bedre, efter at de har deltaget i en mødregruppe. De er blevet mere åbne og udadvendte”. Målet er, at flere nepalesere kan få gavn af Chimalaya Charitys model. ”På den lange bane håber jeg, at vores model kan blive integreret i regeringens sundhedsprogram. Det skal ikke bare være en intention, som det er nu, men en ret, som alle små børn har. Ingen mor skal sidde lige efter en fødsel uden at vide, hvordan hun skal håndtere sit lille barn”. 
Når en dansk model kan fungere i et markant anderledes land som Nepal, skyldes det, ifølge Pia Torp, at de følelser, der opstår, når man bliver mor første gang, er universelle. ”En helt ny verden åbner sig, og man føler sig usikker og skal pludselig tilegne sig nye kompetencer. Der er et helt basalt behov for hjælp og støtte i den første tid af et nyfødt barns liv – uanset hvor i verden man befinder sig”, siger Pia Torp. Hun tager oplevelserne i Nepal med sig hver dag, når hun i sit arbejde som psykoterapeut sidder over for sine klienter. ”Jeg har fået en større forståelse for det at kæmpe for noget. Jeg har fået troen på, at vi nok skal komme igennem svære tider. Når mennesker i et af verdens fattigste lande kan klare sig igennem tilværelsen, så kan vi også”.

Af: Stine Lyndgaard og Nanna Salver