Bag4Life

DKK 300

Bag4Life er et koncept som dækker over en pusletaske med indhold, tre hjemmebesøg af sundhedsfagligt uddannet personale, der tilser, støtter og rådgiver mor og barn, som en sundhedsplejerske gør i Danmark.

Hvad er Bag4Life?

Bag4Life er et koncept som dækker over en pusletaske med indhold, tre hjemmebesøg af sundhedsfagligt uddannet personale, der tilser, støtter og rådgiver mor og barn, som en sundhedsplejerske gør i Danmark. Dertil kommer at mor og barn inviteres til at deltage i Chimalaya Charitys mødregrupper. Bag4Life konceptet betyder, at Chimalaya Charity holder hånden under mor og barn de første 1000 dage efter fødslen.

Når du donerer en Bag4Life til 300 kr. gør du det muligt for Chimalaya Charity at sende en sundhedsplejerske ud til mødrene umiddelbart efter fødslen. Tasken er tilpasset de nyfødte nepalesiske børn og deres forældre og rummer lokalt fremstillet babytøj, bleer, bæretørklæde og produkter som sæbe, desinfektionsmidler og termometer. På den måde støttes det lokale samfund samtidig med, at hver Bag4Life startpakke giver Chimalaya Charity mulighed for at opbygge loyalitet over for mødre og familier. Dermed kan du – og vi – hjælpe flere børn til en god start i livet og komme ud af fejlernæringens svøbe.

Hør Chimalaya Charitys ambassadør Danica Curcic fortælle om Bag4Lige-konceptet her:

Hvorfor Bag4Life?

Fejlernæring er en stille katastrofe, der ikke tiltrækker lige så stor opmærksomhed som sygdomsepidemier og naturkatastrofer. 41% af Nepals børn er fejlernærede. 11% er akut underernærede. At bekæmpe fejlernæring kræver langvarig og særlig stor indsats. Chimalaya Charity har siden 2010 arbejdet i Nepal for at bekæmpe fejlernæring ved at støtte mødre og deres nyfødte.

Nepal rangerer blandt verdens 10 fattigste lande og der dør ca. 10 gange så mange levendefødte børn som i Danmark. 38 ud af 1000 levendefødte børn i Nepal dør inden de fylder fem år.

Ud af disse 38 børn dør 23, altså over halvdelen (60%), allerede inden for de første 28 dage. Af de børn der overlever til femårsalderen er 40% fejlernærede (også kaldet stunted eller væksthæmmet). Det medfører stor sygelighed og dødelighed og kan påvirke børnenes udvikling for resten af livet.

Med Bag4Life kan du være med til at ændre denne triste udvikling.

Eksempel på gavebevis

Når du køber en Bag4Life får du tilsendt et gavebevis på e-mail (PDF), som du kan printe ud. Hvis du skal give gaven videre, er der mulighed for at skrive navn på gavebeviset, og dermed gøre det personligt.

På gavebeviset står information omkring tasken og dens formål, så du eller den du giver gaven til, kan læse, hvad I støtter.

Se eksempel her:

 

Hvad indeholder tasken?

Bag4Life indeholder lokalt fremstillet babytøj, udstyr og plejeprodukter, som er nok til at dække den første måned efter fødslen. Derudover giver tasken adgang til Chimalaya Charitys mødregrupper.

På den måde er vi sammen med til at sikre et bæredygtigt produkt.

Hvordan gives tasken?

Bag4Life gives til en nybagt mor ved det første hjemmebesøg kort tid efter fødslen. Chimalaya Charitys team sørger for grundig introduktion til taskens indhold samt de tilbud, der medfølger.

Hvad modtager jeg?

Du modtager automatisk et gavebevis pr. e-mail (PDF), som viser, at du har givet en gave via Chimalaya Charity. Du kan beholde beviset eller give det i gave, til en du holder af. Der er plads til at skrive navn på, og dermed gøre det personligt.