Chimalaya og jeg har en drøm…

Pia_artikel

At alle Nepals nyfødte og deres mødre kan få besøg af sundhedsplejersken straks efter fødslen, så mor kan være tryg, og baby kan få en god start i livet.

Hver gang du støtter vores arbejde, som medlem eller donor, kan du med stolthed sige, at du også er med til at den drøm går lidt mere i opfyldelse.

Nepal er et af verdens fattigste lande. Der er INGEN hjælp at hente for en mor og hendes nyfødte barn efter fødslen.
Men der er Chimalaya! Vi rykker ud med et tryghedsskabende hjemmebesøg efter den danske sundhedsmodel i Bode-området ved byen Bhaktapur.

Tusindvis af nyfødte dør inden udgangen af den første levemåned. Som følge af fejl i forbindelse med amning, infektioner og meget mere. Uvidenhed spiller ind – ganske som i vores land for 70-80 år siden. Før sundhedsmodellen for alvor slog igennem.

Mange fortæller mig, at de føler sig bombarderede med indsamlinger og spørger; Hvorfor skal jeg støtte lige netop Chimalaya?

Der er flere svar:

  • Fordi din støtte går direkte til mor og barn.
  • Forbi vi er den første og eneste NGO i Nepal, der tilbyder hjemmebesøg efter dansk forbillede.
  • Fordi omkostningerne til administration er på kun 9%.
  • Fordi vores projekt er 100% lokalt forankret.
  • Fordi kun kan følge vores indsats tæt, der er åbenhed og transparens om vores aktiviteter.

I 2018 blev CC-organisationen styrket med flere ildsjæles professionelle know-how. De frivillige i Danmark er samarbejdspartnere til deres nepalesiske kollegaer i teams indenfor administration, sundhedspleje, fundraising og kommunikation. Nu føler vi os godt rustede til det næste store udviklingsskridt, som står lige foran os.

Med stor stolthed, kan jeg her ved årets afslutning nævne, at rygterne om vores arbejdsmodels succes har spredt sig. Nepals sundhedsministerium har udtalt sig positivt om vores arbejde. Og landets største hospital, Dhulikel, ønsker at samarbejde for at få udbredt vores sundhedsmodel til store dele af Nepal, via hospitalets 22 centre. Vi vil i 2019 iværksætte et to-årigt pilotprojekt med to af hospitalets community centre, så vi kan drage erfaringer, inden vi breder vores hjemmebesøg ud til hele Nepal.

For 2019 håber jeg derfor, at vi kan indsamle midler nok til at forberede og gennemføre en handlingsplan for udvidelsen af CC’s arbejdsmodel.
Og jeg håber, at vi, med jeres hjælp kan komme et godt skridt tættere på opfyldelsen af Chimalayas drøm; Alle nyfødte i Nepal skal have hjemmebesøg af sundhedsplejersken.

Come dream with us…

Glædelig jul og rigtig godt nytår – NamastePia Torp, grundlægger og formand