Slider_Bag4Life_Europa

Pusletasken til mor og barn

- herhjemme og i Nepal

Chimalaya Charity har, sammen med de to bæredygtige, danske brands Cam Cam Copenhagen og Baby Space By Amazing Space, skabt en pusletaske til mor og barn i barnets første tid. Samtidig består tasken af en håndsrækning til en nybagt mor og hendes nyfødte i Nepal. For hver solgt taske doneres en Bag4Life i Nepal – svarende til en donation på 300 kr.

9mnfJfKQ
0XdhATIg

Bag4Life er et koncept, som Chimalaya Charity har udviklet for at forbedre forholdene for nyfødte i Nepal. Landet har en af verdens højeste spædbørnsdødeligheder bl.a. pga. fejlernæring og dårlig hygiejne. Chimalaya Charity har uddannet sundhedsplejesker, der tager på hjemmebesøg hos mor og barn straks efter fødslen. Her får moren hjælp til at etablere amningen og viden om sundhed, ernæring og hygiejne.

Ved det første hjemmebesøg får moren desuden en Bag4Life – en lokalt fremstillet pusletaske med udstyr, der kan være livsvigtigt, bl.a. termometer, desinfektionsvæske, sæbe, skifteunderlag, stofbleer, tøj og legetøj. For hver solgt pusletaske i Danmark doneres en Bag4Life i Nepal inklusiv et hjemmebesøg af en sundhedsplejerske.

Læs mere om Bag4Life her.

Pusletasken, som sættes til salg i Europa, er en quiltet pusletaske fra Cam Cam Copenhagen og rummer to af mærkets bløde stofbleer og en rangle, alt skabt i økologisk bomuld og produceret under bæredygtige forhold. Derudover får mor og barn fem plejende, økologiske produkter fra Baby Space by Amazing Space; en shampoo, en olie, en creme, vådservietter og en duftende bamse. Det hele har en samlet værdi svarende til 1477 kr. (+ 300 kr. til Chimalaya Charity), men kan nu købes til 995 kr. hos Cam Cam Copenhagen og Amazing Space.

På den måde kan mødre i Europa støtte mindre privilegerede mødre i Nepal. Med Bag4Life kan mødre støtte hinanden – på tværs af landegrænser, kulturforskelle og økonomiske skel.

Læs mere om samarbejdet mellem Chimalaya Charity, Cam Cam Copenhagen og Amazing Space her.