Årets frivillig: Lars Peter Busch

Post_picture_LPB

Chimalaya er i Danmark drevet af frivillige, og vi skylder alle en kæmpe tak for deres store arbejde i 2018. For at sætte fokus på de frivilliges gode arbejde, har vi i år introduceret CC Do Good-prisen. I år går prisen til næstformand Lars Peter Busch.

Formand Pia Torp begrunder valget således: “Lars Peter har ydet en ekstraordinær indsats, som har givet foreningen et stort løft inden for flere områder som organisation, markedsføring og fundraising. Samtidigt er Lars Peter med sit lyse, positive livssyn et givende og hjerteligt medmenneske foruden en fantastisk holdspiller. Lars Peter er en person med et kæmpe overskud, der gør en ægte forskel for Nepals Børn.” Lars Peter Busch har skabt virksomheden LogBuy og arbejder i dag med start-up-virksomheder, når han ikke knokler for Chimalaya.