Slider_partners

Partnerskaber for en sundere fremtid

Chimalaya Charity arbejder for at bekæmpe fejlernæring og forbedre børns sundhed og livsvilkår. Det gør vi ved at støtte mødre og deres nyfødte umiddelbart efter fødslen og gennem barnets første to leveår. Men vi kan ikke gøre det alene. Derfor samarbejder vi med fonde, organisationer og virksomheder for at skabe langsigtede resultater, der giver værdi for både virksomheden og os.

Bliv partner med Chimalaya Charity og vær med til at gøre en synlig og mærkbar forskel sammen med os i Nepal - et af verdens fattigste lande.

Kontakt os på info@chimalayacharity.com for at høre mere om jeres muligheder for at blive engageret i Chimalaya Charitys arbejde.

Følgende generøse fonde, organisationer og virksomheder støtter allerede Chimalaya Charitys vigtige arbejde.

Partner_slider1

Som Bag4Life partner arbejder vi tæt sammen om at producere og videreudvikle vores Bag4Life koncept. Bag4Life er en taske med udstyr, tøj og plejeprodukter til nyfødte børn og deres familier. Formålet er at sikre et sårbart nyfødt barns overlevelse og den rette start i livet.

Når du bliver Bag4Life partner, hjælper du ikke kun Chimalaya Charity med at holde hånden under et lille nyt liv. Du hjælper samtidig også lokalområdet. Bag4Life er et bæredygtigt koncept, hvor tasken og dens indhold produceres lokalt - og det skaber arbejde til de små lokale virksomheder. Indhold som tøj, tørklæde, bleer, sæbe og olie er altsammen håndlavet af Nepals dygtige håndarbejdere. Tøjet fremstilles af en kvindegruppe.

Som Bag4Life partner har du mulighed for at bidrage til udviklingen af din virksomhed, markedsføre og kommunikere dit brand, et specifikt produkt eller en service i tæt samarbejde med Chimalaya Charity. En Bag4Life partner støtter udviklingsomkostninger, bidrager med produkter eller øvrige nødvendige ydelser.

Et Bag4Life-samarbejde mellem din virksomhed/organisation og Chimalaya Charity koster minimum 3.000 kr. pr. år.

Partner_slider3

Chimalaya Charity samarbejder med både danske og internationale fonde og organisationer for at styrke vores indsats og arbejde i Nepal. Vi arbejder for at bekæmpe fejlernæring, styrke mødre og sikre sunde, trygge og stærke børn.

Partner_slider2

Ønsker du at din virksomhed står for autencitet, engagement og samfundsansvar? Vil du have loyale kunder? Stolte medarbejdere? Et anerkendt og stærkt omdømme? Vi tilbyder et eksklusivt partnerskab mellem din virksomhed og Chimalaya Charity.

Et virksomhedspartnerskab er et dynamisk og værdiskabende samarbejde, der kan involvere og engagere virksomhedens kunder, medarbejdere eller øvrige målgrupper. Sammen skræddersyer vi et individuelt, konkret CSR-program, som matcher din virksomhedsprofil - f.eks. indenfor sundhed, forebyggelse, ernæring, hygiejne, pleje, børn, psyke, trivsel, sygdomme, graviditet mv.

Som virksomhedspartner i Chimalaya Charity udvikler vi et langsigtet samarbejde, hvor der betales et årligt beløb afhængigt af samarbejdets omfang og bidrag. Kontakt os for rådgivning om hvorledes et partnerskab med din virksomhed, kan gøre en forskel for jer og for Chimalaya Charity.

Partner_slider4

Pro bono partnerskaber er med til at sikre, at vi kan gøre en forskel sammen. Med denne type partnerskab er du eller virksomheden nemlig med til at bakke op om vores arbejde gennem jeres kerneydelser.

Ydelserne er utroligt værdifulde for Chimalaya Charity, fordi de er med til at reducere vores omkostninger og styrke vores organisation. Både i Danmark og i Nepal har vi brug for din bistand til at bekæmpe fejlernæring, sikre overlevelse og sundere børn. Din virksomhed kan derfor gøre en forskel indenfor mange arbejdsområder som rådgivning, administration, medievirksomhed mv.

Kontakt os gerne hvis din virksomhed er interesseret i at donere jeres tid, tjenester eller kompetencer.

"CHRISTIAN BJERRUM. støtter Chimalaya Charitys vigtige projekt med faglig støtte og med ønsket om at forstørre effekten af den afgørende hjælp der tilbydes mødre og børn i Nepal."

"Vi er stolte af og ydmyge overfor at kunne bidrage med vores faglige kompetencer til dette vigtige Chimalaya Charity projekt, som hjælper nybagte mødre og giver deres spædbørn en bedre start i livet."

Christina Halskov & Hanne Dalsgaard

"Kolonien Ulvshale Strand støtter Chimalaya Charitys fantastiske arbejde. Vi udlejer til ferie-og weekendophold, familie-og vennekomsammen, bryllupper, kurser, teambuilding mm."
 /
Hans Frederik Carøe